Hvorfor egentlig veganer?

Lidt vegansk mad

Jo mere jeg læser om at være veganer, jo flere grunde finder jeg til at blive veganer.  En veganer er en person der lever udelukkende af plantebaseret kost, og på alle måder prøver at undgå udnyttelse af dyr. Jeg er selv på nuværende tidspunkt vegetar, men lever mere og mere vegansk og håber på at blive veganer i den nærmeste fremtid.

Jeg vil gerne være veganer af flere grunde, den væsentligste af dem er dyrevelfærd. Dyrevelfærd har altid ligget dybt i mig som person, jeg har altid været meget optaget af dyr, og aldrig kunnet bære at se dyr der bliver udnyttet eller mishandlet.

Derfor blev jeg da jeg var ca. 13 år gammel det der kaldes “pescetar”. En “pescetar” er en vegetar der supplerer plantekosten med fisk, men ellers ikke spiser nogle former for kød. Dengang tænke jeg det egentlig som at være vegetar.

Men efterhånden som jeg blev ældre begyndte jeg at tænke mere over, at fisk egentlig også er et dyr, og i starten af 2015 læste jeg et blogindlæg, om at der ikke vil være flere fisk i år 2050, hvis vi fortsætter på samme måde, det fik mig til at tage skridtet, droppe fisken og dermed blive vegetar.

Veganer – ikke vegetar
Lidt vegansk mad

Nu er jeg så nået til et punkt hvor jeg gerne vil være veganer, og ikke bare vegetar, fordi at dyr ikke kun bliver udnyttet og dræbt i kødindustrien, men også i mejeri industrien, hvor dyr på et højt plan bliver udnyttet. For mig at se er det ikke et værdigt liv for dyrene, fordi lever på utrolig lidt plads og bare er der for at vi kan anvende dem til mad, specielt ikke når det på ingen måder er nødvendigt at bruge animalske ingredienser i mad.

Generelt set har dyrene ikke et optimalt liv i landbruget. I økologiske landbrug har dyrene det måske bedre, men det er stadig ikke et naturligt eller ordentlig liv de har der, selvom de har mere plads og bliver behandlet bedre, bliver de stadig udnyttet på højt plan.

 

Og man kan sagtens leve en 100 % vegansk kost, for mig og se er det også det helt rigtige, problemet er bare, at vores kultur er bygget så meget op om kød og mejeri produkter, at det gør det meget sværere end det egentlig er.

Det der også fylder meget for mig er de etiske årsager, jeg synes på alle måder det er forkert at slå dyr ihjel, bare for at spise det. Dyr er levende væsner der har følelser og kan agere, derfor synes jeg at udnyttelsen er dyr er fuldstændig uetisk, bare fordi vi “kan” og fordi dyrene ikke selv kan sige fra. Jeg mener at alle dyr har ret til af få mere respekt og ikke blive brugt på den måde de gør.

Derfor vil jeg gerne leve en plantebaseret kost så jeg ikke er med til at støtte udnyttelsen af dyr. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *