Besøge venner som veganer – hvad nu?

Det største problem for mig ved at blive veganer og som er en af de største grunde til jeg ikke er blevet veganer endnu, er når jeg skal besøge venner, spise hos familie og generelt bare spise andre steder end hjemme. Det er forskelligt hvordan personer reagerer og derfor synes jeg nogle gange det er svært at fortælle jeg er vegetar – på vej til veganer. 

Hver gang jeg skal besøge venner der ikke ved jeg er vegetar bliver jeg altid i tvivl om jeg skal gøre opmærksom på det, satse på der stadig er noget at spise eller selv tage mad med.

Sidst jeg var ude for den situation var for et par dage siden da jeg skulle til påskefrokost med nogle af mine gode venner. Der var der blevet lavet en madliste og jeg kunne se der ikke ville være andet vegetarisk/vegansk end brød og valgte derfor at tage en lille pastasalet med hjemmefra.

Men jeg ved at dem der lavede listen ikke vidste da de lavede listen at jeg er vegetar og det var derfor helt forståeligt at der ikke umiddelbart var noget vegetarisk/vegansk.

I sådan en situation kunne jeg selvfølgelig godt have gjort mere opmærksom på det, men da jeg bare ønskede at få en god aften med mine venner synes jeg det var nemmere bare at tage lidt mad med selv.

Jeg vidste også at jeg ville være den eneste vegetar og derfor synes jeg på en måde ikke der var den store grund til at gøre det mere vanskeligt end det egentlig er.

Jeg vidste heller ikke helt hvordan de ville reagere og derfor havde jeg ikke lyst til at gøre et stort nummer ud af det.

Men det er også forskelligt alt efter hvem jeg skal være sammen med og om jeg kender deres holdning til det. For ca. en uge siden skulle jeg f. eks. spise frokost med nogle veninder og de ved godt jeg er vegetar så der var det overhovedet ikke noget problem, og der var lidt forskelligt at spise – også for mig!

IMG_20150329_152331

Sværere som veganer end vegetar

Hvis jeg, som jeg håber meget på, bliver veganer og dermed dropper mælk og æg helt, bliver det desværre nok lidt sværere når jeg skal spise ude. Dels fordi det ikke, som jeg oplever det, er ligeså udbredt at være veganer som det er at være vegetar. Men også fordi det for nogle er svært at skulle lave mad uden mælk og æg fordi det er så stor en del af vores madlavning.

Samtidig med jeg ved det ville blive sværere at spise ude som veganer, ved jeg også at dem der kender mig vil respektere det fuldt ud.

Det er desværre ikke alle der er lige positive, og det er forskelligt hvordan personer reagere når jeg fortæller jeg er vegetar – på vej til veganer. Heldigvis er næsten alle jeg møder positive, men der er desværre også nogle der synes at det er noget mærkeligt noget..

Jeg har heldigvis aldrig oplevet det som et direkte problem at være vegetar, heller ikke når jeg f. eks. har været på ture med skole/gymnasium, kigget på sprogrejser eller andet.De fleste steder bliver det modtaget positivt og ikke som noget der er et stort problem. Selvfølgelig er der altid situationer hvor det er lidt problematisk og nogle der synes at det er både mærkeligt og dumt, og de situationer bliver måske endnu sværere som veganer.

Jeg tror egentlig også det handler om at lære at tackle de situationer der så måske kommer. Første gang jeg skulle spise hos nogen som vegetar eller på tur, havde jeg meget svært ved at skulle fortælle jeg er vegetar – mest fordi jeg var bange for raktionerne på det.

Men efterhånden synes jeg det er blevet nemmere at sige det til nye personer. Sandsynligvis fordi jeg er blevet mere vant til at sige det, og  fordi jeg har oplevet at de fleste faktisk er positive omkring det, selvfølgelig vil der altid være nogle der ikke er, men sådan tror jeg næsten det er med alt..

Jeg tror ikke det er muligt at undgå situationer hvor det lige er lidt besværligt at være vegetar og måske mere indviklet som veganer, men jeg tænker mest bare på det som noget der hører med og som en del af det at være vegetar. 

3 meninger om “Besøge venner som veganer – hvad nu?”

  1. Hej Kirsten fed blog – Jeg er også 90% veganer, 10% vegetar og jeg tænker meget ligesom dig kan jeg læse mig til 🙂

    Bliv ved med at sprede de gode budskaber!

    Vh Rasmus

  2. Hvis nogle syntes at du er mærkelig bare fordi at du er veganer, så har du jo altid mindst en grund til det, som jeg nok kan regne ud er dyrevelfærd, miljø eller sundhed, og hvis de ikke vil respektere dig som du er, så er det jo ikke dit problem, så er det jo deres problem, og hvis det kommer til at gå ud over mængden af venner, så er det jo bare fordi at du får sorteret dine falske venner fra, til at du kun har dine ægte venner tilbage, og hvis din familie ikke vil respektere det, så kan du jo holde en pause med at se dem ind til at de vil lære at respektere det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *