Astrid och Aporna og vegansk mad hos kødspisende storebror!

Jeg havde min sidste prøve på gymnasiet sidste fredag og har derfor haft sommerferie lidt tid. I mine ferie bruger jeg ofte et par dage på at besøge min ældste storebror der bor på Frederiksberg. I går kom jeg for første gang i Astrid och Aporna der ligger kun 5 minutters gang fra min storebrors lejlighed. Vores besøg resulterede i 100% vegansk aftensmad og dessert selvom min storebror lidt er en modsætning af mig i forhold til at spise kød!

Astrid och Aporna

Astrid och aporna er (som du måske har gættet ud fra navnet) et svensk varemærke, der laver veganske alternativer til næsten alt!  De skriver på deres hjemmeside at deres mål er at gøre spændende vegetarisk mad til rådighed for alle.

Heldigvis er dette svenske mærke også kommet til Danmark med deres to butikker i København. De har nemlig både en restaurant med lækker fast food og en lille dagligvarebutik.

Første mål lørdag i København var at besøge deres dagligvarebutik på Frederiksberg. Da jeg første gang hørte om butikken blev jeg ked af jeg aldrig havde hørt om den før fordi den ligger så tæt på min brors lejlighed, så denne gang var det fastlagt at jeg skulle besøge den!
Astrid och aporna

Det var et utrolig godt besøg, jeg har aldrig set så mange spændende varer i en butik før. Der var også mange produkter jeg f. eks. kun har set på hjemmesider så det var en stor oplevelse at se det i en butik, og havde en bedre mulighed for at købe det uden at skulle betale fragt. Jeg vil helt bestemt sige at deres butik er et besøg vær, og jeg er sikker på den fremover er et must når jeg besøger min bror!

Du kan læse mere om deres butik og se åbningstider på deres facebookside. 

Astrid och Aporna spiseri
spiseri

Søndag formiddag var jeg stadig i København og da vi nærmede os frokosttid kom jeg til at tænke på at de også har en lille restaurant, den ville jeg selvfølgelig også gerne besøge. Den ligger dog 3km fra min brors lejlighed men heldig som jeg er kunne jeg låne min brors cykel.

Deres restaurant er lille og hyggelig med et udvalg af forskellige burgers og hotdogs. Den var faktisk også overraskende billig, jeg gav kun 29kr. for en vegansk hotdog og jeg synes ofte jeg oplever at vegansk mad hurtigt er lidt smådyrt. Jeg er også sikker på at det ikke var sidste gang jeg besøgte den!
menu

Men der er håb for at smage deres produkter hvis du som mig bor langt fra København. De tidligere Super-Best butikker har nemlig skiftet navn til Meny og har samtidig med det fået et langt større vegansk udvalg i mange af deres butikker. De har f. eks. fået nogle af Astrid och Aporna’s veganske oste, pålæg, pølser og andet.
skilt

Aftensmad

Efter min bror og jeg havde været i Astrid och Aporna skulle noget af det vi havde købt selvfølgelig prøves, så min bror og hans kæreste gik med på at vi lavede 100% vegansk aftensmad.

Vi havde købt nogle sojastrimler i butikken som fungerer ved at man koger dem i ca. 10 minutter hvor de vokser til dobbelt størrelse og efterfølgende steger dem på en pande. De smager ikke af meget i sig selv, så vi prøvede at stege dem med lidt radisser og ingefær.

sojastrimler

 

strimler vokset

 

strimler på panden

Da både min bror og jeg er store fans af avocado moste vi nogle avocadoer og tilsatte citronsaft sammen med hvidløg.
avocado

Alt i alt blev det utrolig vellykket aftensmad og min bror og hans kæreste er begge utrolig åbne overfor vegansk mad og friske på at smage noget nyt!
MAD

Senere spiste vi til dessert veganske vingummier og vegansk is med citron og ingefær alt sammen købt i Astrid och Aporna’s butik.

vingummi
is

Det fede ved at besøge min bror er at både ham og hans kæreste er meget åbne overfor at jeg gerne vil være veganer. Vi har helt forskellige holdninger til det men alligevel vil de gerne spise vegansk med mig og prøve nye madvarer af. Det er endda også min bror der har hjulpet mig med at starte den her blog!

mad med halfdan

Jeg glæder mig til fremover at besøge deres butikker og prøve endnu flere af deres produkter!
logoprodukter

 

 

 

En mening om “Astrid och Aporna og vegansk mad hos kødspisende storebror!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *